Farvel Cambodja – du vil blive savnet <3

Åhh så er det ved at være slut – fem måneder herhenne er gået super stærkt! Kan slet ikke forstå det. Jeg er kommet til at holde meget af Cambodja og har slet ikke lyst til at tage herfra. De sidste mange dage har stået på en masse farveller. Vi havde sidste dag på skolen og

børnehjemmet i fredags den 13. december. – hvor vi havde besluttet at der ikke skulle være undervisning,
hele dagen.  Så ved morgenholdet startede vi ud med at lege med vandfarver – hvilket de ALDRIG havde prøvet før – så maling og vand var ud over det hele hehe. Herefter var det tid til ansigtsmaling, hvilket de synes var mega sjovt. Til slut havde jeg taget LEGO med, som de var vildt fascineret af. Da klokken ringede var det tid til at sige farvel, dog gik det ikke rigtig op for mig, for vores dag var jo lige begyndt.



I pausen var vi på børnehjemmet, hvor vi havde printet billeder ud fra af dem fra de sidste fem måneder. Så det brugte de lang tid på at studere. Havde selvfølgelig også LEGO med til børnehjemmet – så det sad de og var opslugt af i 2 timer haha.

Eftermiddagsholdet var noget af det samme. Så det var mega hyggeligt. Og vi sluttede af med en masse sjov med lærerne, så vi tog af sted med kæmpe smil og grin :D

Dog var det lidt hårdt at sige farvel på børnehjemmet og se dem vinke farvel til os en sidste gang :’(

Men nu vil jeg i gang med at pakke – og så venter der mig nye og forhåbentlige fantastiske oplevelser i Vietnam, Laos og Thailand. Glæder mig til at prøve det vilde backpacker liv :D

Det var den sidste hilsen fra Cambodja! Vi ses snart DK

FUN DAY ALL DAY! – en masse nye oplevelser

God jul fra alle os til alle Jer

Så kom den dag, Julie og jeg havde glædet os til i lang tid :) Vi havde arrangeret en helt fantastisk tur for

vores børnehjemsbørn. Det startede ud med at vi alle mødtes ved City Mall, hvor jeg delte nissehuer ud til alle herefter gik turen op i biografen, hvor de skulle ind og se en 3D film – Frozen. Da vi gik ind i storcenteret, var alle børnene bare wooow, hvor er det stort og flot. Da vi så kom op og fik børnene sat i nogle sofaer, fik vi hentet billetter, popcorn og sodavand til alle. Men mens vi gjorde dette kom julemanden og hans kone, da lige forbi med slik til alle børnene og ville have taget billeder med dem :) Da de kom ind i den store sal, var deres øjne kæmpe store og de kunne ikke helt forstå, hvorfor de havde fået et par briller i hånden. Det skal lige siges at de ALDRIG har været i biografen før!


Vi fik dem sat ned og fik hentet tæpper, ja jeg mener tæpper, for det er mega koldt i biograferne herhenne. Haha. I skulle have set børnene da de første 3D effekter kom – de var helt vilde med det, og sad med de største smil på læberne. Tror jeg kiggede mere på børnene end på filmen. Det var simpelthen så sjovt at se deres reaktioner.

Efter en fantastisk formiddag, tog vi hen i Kids city, for at stå på skøjter på IS :D Hallen ligger på 10. sal, og hold nu op hvor var det sjovt at se dem skulle ind i en elevator, da det også var for første gang. Vi havde i forvejen købt strømper til alle, da det er det sidste som cambodjanere har. Så da vi kom op i den meget kolde hal, delte vi strømper ud. Så var det bare på med skøjterne. Da de kom på isen stod de bare på en række hen af siden, men de blev dog meget modigere og sikke en masse styrt de fik lavet. Men tror aldrig jeg har set dem være så glade – de smilede og grinede bare hele tiden!! DET VAR EN FANTASTISK DAG <3

vi prøver med et gruppebillede - fail haha

Vores sidste tid i Phnom Penh

Dag 136: Søndag den 24-11 – MIN FØRSTE TATTOO

Fuuuuuuuuccckkkkk jeg har sover længe. Vågnede klokken 12 – det er ikke sket før hernede at jeg har sovet så længe, det er jo helt vanvittigt!! Fik morgenmad og begravede mig så i majsens seng sammen med majs og maui og så the hunger games. Efter filmen begav vi os alle ned og fik en tattoo med tømmermænd og hold nu op hvor var vi alle bare nervøse!! Majs gjorde det først og så mig – men det gjorde ikke super ondt, det var mere ubehageligt end en smerte. Så nu er vi 5 der har en smiley og PP under venstre storetå.

Dag 143: Mandag den 02-12 – ”Undskyld, men er jeg den eneste der ikke kan se min mad?”

Til aften havde vi reserveret bord på en restaurant, kaldet Dine In the Dark. Det er en ny restaurant der er opstartet her i Phnom Penh – for at hjælpe blinde med at få et ordentligt job. Nå men lad mig nu fortælle om denne utrolig sove oplevelse. Det startede med at vi kom ind i et lounge område med dæmpet lys, her skulle vi bestille hvad vi ville have. MEN det vi kunne vælge imellem var international, cambodiansk mad eller vegetarmad. Det er hvad der er valgmuligheder, så ja man får IKKE at vide hvad man får kun at det er en tre-retters menu. Da vi havde bestilt, blev vi introduceret for vores to rigtig søde, blinde tjenere. Herefter blev vi linet op på en række, med hænderne på skulderen af den der går foran én. Så blev vi ellers guidet gennem kulsorte rum og blev placeret på en stol – de forklarede hvor vores ting var og ja selvfølgelig kunne jeg ikke finde mit vandglas, så vupti var der en arm der hjalp mig hen til det. Vi fik det mest fantastiske mad, som vi ihærdigt prøvede, at gætte hvad var. Det skal også lige siges at det er UTROLIG svært at spise med kniv og gaffel!!  Efter nogle skål i mørket, god mad, dejlig snak med tjenerne og ikke mindst god mad, blev vi ført ud i lyset igen og så hvad vi havde fået. Det var virkelig en sjov oplevelse og hvor har jeg bare meget respekt for blinde mennesker og så kunne jeg jo ikke lade være med, at sende en tanke til mine små børn i Tanzania.

Dag 147: Fredag den 06-12 – Endnu en fuld Tattoo fest - men denne gang er det farvel

Staff'et eller nærmere bekendt vores 2. familie på tattoo

Da vi er en del gamle, som rejser i løbet af en uge, havde vi planlagt en fest for staff’et, her på tattoo. Det er nogle fantastiske mennesker, som vi alle er kommet til at holde meget af. I kan tro at de glædede sig til at gentage succesen fra sidst. Pisse hyggeligt og festligt, blev det i hvert fald. 

Dag 148: Lørdag den 07-12 – Traditionelle cambodjanske billeder

In the making of
being cambodian

Er dog ikke heeelt tilfreds
med korsettet!!

I dag kom dagen, hvor vi skulle tage traditionelle khmer billeder. Vi kom hen og fik lagt en tyk make-up og fik sat det vildeste hår, hvorefter vi kom i deres traditionelle kjoler. Og jeg kan godt sige jer det var noget af en bedrift. Alt foregik udenpå tøjet, derefter fik jeg et korset på og så fik jeg overdelen på – og NEJ jeg kunne ikke trække vejret. Haha. Så kom alle smykkerne og der var MANGE. Det var virkelig sjovt, at prøve, at blive stylet på den måde. Billederne kan man jo så diskutere haha.

Fra venstre: Pernille, Majs, Franni, Julie, Maria og mig

Det færdige resultat

Kampot, Kep og Rabbit Island

Dag 141: Lørdag den 31-11 – Kampot here we come = ZZZZzzzzzzZZZZZZzzzzz SNORK

Efter 1-2 timers søvn blev vi hentet af vores taxa, som skulle køre os til Kampot. Efter to timer i bil og en god lur ankom vi til den meget fredelige og rolige Kampot. Da vi kom før der var check ud, stillede vi vores tasker og gik ud for at se byen. Da vi havde set det meste af byen gik vi tilbage og checkede ind på det lækreste værelse med DYNER!! Det var sådan et lækkert sted - The Magic Sponge, søde mennesker og super hyggeligt og hjemligt! Vi tog os lige en lille lur på nogle timer haha. Herefter tog vi ud og så solnedgangen og hen for at spise på et sted som er kendt for deres spareribs. Jeg synes ikke det var super fantastisk. Efter maden gik vi rundt i byen og pludselig befandt vi os midt i en koncert, hvor der var boder og MASSER af mennesker – det var en ret sjov og lo

Salt markerne klargøres

kal oplevelse :)Ellers var det bare hjem og hygge og slappe af, så vi var klar til lang heldagstur.

Dag 142: Søndag den 01-12 – Salt, Peber, krabber og strand

kan I se elefanten??

Efter morgenmaden, blev vi hentet af en minibus, der skulle køre os rundt. Første stop var for at se 3000 hektar salt marker, dvs. at de pumper havvand ind og fylder markerne op. Dog er dette fra december til april, så de var først lige begyndt at klargøre markerne. Når saltet er indsamlet, køres det til Phnom Penh for at renses.

Næste stop var the elephant cave, med en sten der (måske) ligner en elefant. Min fantasi var ikke heeeelt med på den ide. Men udover stenen var der også flagermus. Udenfor grotten, var der en del små aber der tullede rundt på deres grene. 

Peberne mark

Peber der er ved tørres.

Nu kom vi endelig til det, som kampot faktisk er kendt for, nemlig Kompot Pepper. Der er over 300 farme i Kampot, hvor 152 farme hører under organisationen Kampot Pepper – som er særlige regler. Herefter fik vi en masse at vide, hvad man brugte peberet til. Hvid peber, er rød peber der bliver kogt indtil skrællen falder af og den er bedst til fisk, sort peber, er grøn (friske) peber der tørres i solen og denne kan gå til alt, rød peber, koges og tørres, og dette er bedst til kød og grøn peber, som er frisk, er bedst til seafood.

krabberne hentes ind

Til frokost kørte vi til Kep og fik helt vildt store krabber. Dette er noget Kep er kendt for, nemlig deres gode krabber. Og gode var de da også. Efter frokosten sejlede vi i en lille træbåd over til en ø, kaldet Rabbit Island. Det var dejligt at holde 1. advent ved stranden. Meeeen vil da ærligt indrømme at jeg har set flottere strande :)

Efter en god lang dag, tog vi ud og fik noget at spise hvorefter at vi blev hentet af en taxa og kørt hjem til PP igen. Mhm det var nu en dejlig weekend :)

Spændende dag med vores vejleder Sreng

Dag 134: Fredag den 22-11 – Utrolig spændende dag med Sreng

Lige inden man kommer ind i landsbyen.

I dag skulle vi på en heldagstur med Sreng kun os 6. Det var noget vi alle havde set meget frem til, selvom at vi ikke helt vidste hvad det var vi skulle. Vi startede ud med at se Srengs Center (et hjem for slumbørn, der bor langt ude, sådan at de kan komme i skole og få en uddannelse), som han står for – og hold nu op hvor så det bare fint ud, med rigtig gode standarder og deres værelser lignede virkelig et hjem. Hans regelsæt til centeret er nærmest identisk med de danske regler. Herefter gik turen videre til en lille landsby, som Sreng har meget tilknytning til og det er også herfra at alle hans børn kommer fra. Det er meget fattigt og det første der møder os er to nøgne børn der sidder udenfor byen midt i skraldet og skider. Det var meget sørgeligt og meget spændende på samme tid - det er bare vildt at tænke på at de lever sådan her hver eneste dag og mange har ikke arbejde.

Efter denne lidt forfærdelige oplevelse, gik turen videre til Oudong Mountain, som er et meget kendt bjerg med mange templer og stupaer dvs. at der er mange konger og kendte mennesker der er begravet. Da vi ankom fandt vi ud af at 

Sreng og vores 3 små guider :)

vi skulle bestige over 500 trappetrin. Shiiiit det var hårdt. Da vi kom op mødte et virkelig flot tempel os med en ”kælder” med 4000 buddhaer. Det var rigtig flot det hele og det var også utrolig spændende, da vi jo havde Sreng med, som kunne fortælle os en masse.

Da vi kom ned af bjerget i live, kørte de os hen til det eneste meditationssted og jeg siger dig det var kæmpe!! Og VILDT SMUKT. Ja ja og så lærte jeg da også noget nyt – nemlig at i buddhismen er der ikke kun munke, men der er også nonner, som er klædt i helt hvidt og kvinderne skal barbere sig skaldet og tage sine øjenbryn af. Dette er også et sted for en meget kendt munk som blev slået ihjel for 10 år siden, han ligger så fint i et koldt glasmontre – lidt ligesom snehvide! AD

Skole og handicapcenter i PP

Dag 120: Fredag den 08-11 – Tolas’ historie

 Morgenen er gået rigtig fint med kun én elev. Men i dag fik jeg snakket rigtig meget med læreren og gud hvor er hun bare sød altså. Hun vil kun det bedste for børnene. Hun forklarede mig Tola’s historie. Tola er en ny dreng, som er kommet hen på børnehjemmet. Denne historie gjorde mig meget tavs og trist til mode. Jeg vidste at han var fra Takeo provinsen og at han er kommet på børnehjemmet for at han kan få en god og bedre fremtid. Men så får jeg at vide at hans forældre faktisk har en lejlighed her i PP og at de arbejder her, men ikke én gang har de været forbi og besøge ham. Hver eneste dag fortæller han hvor meget han savner sin familie. Faren sælger kokosnødder, sammen med hans to ældre brødre og hans mor sælger muslinger. Herudover har han også en søster, som er på et andet børnehjem. Nå men udover alt det, så spørger han også i dag hvorfor han er ekskluderet fra alle de andre, hvor læreren meget pædagogisk forklarer ham at så snart at han får lært alfabetet så kan han være sammen med de andre. Puha synes det svært bare at skulle skrive. En 10 årig dreng der bare kæmper med savn, for at redde hans egen fremtid. Åhh men desværre er dette jo en realitet for rigtig mange hernede!

Dag 133: Torsdag den 21-11 – Handicapcenter i Phnom Penh

Efter morgenundervisningen ventede jeg i spænding på at Sreng (min vejleder hernede) ville komme og hente mig på sin moto, for at tage ud på det eneste handicapcenter de har i PP. Efter en laaaang mototur ankom vi endelig til et kæmpe sted. Mit umiddelbare førstehåndsindtryk, var rigtig godt. Det ser rent og fint ud og meget stort. Deres stuer/ soverum/senge, ser rigtig gode ud. Dog da jeg så børnene, kunne jeg se at de er meget underernærede og så slog det mig nemlig også at der var ingen der havde sonder!! Jeg havde også en god snak med Sreng om stedet og at de gør alt for at give børnene hvad de trænger til. Men hold nu op, det fik mig godt nok til at fortryde at jeg ikke har valgt dette område, for denne praktik. Men jeg ved jo også godt, at der var en grund til at jeg ikke gjorde det.

Kratíe - Hvorfor er du så langt væk??

Dag 127: Fredag den 15-11

Tidligt op og afsted mod Kratie, vi (mig og Majs) var ret spændte på hvordan turen ville gå og hvor lang tid den ville tage. Men puha den kom til at vare 8,5 time, så det var jo helt vanvittigt!! Da vi ankom helt smadrede og trætte ved en 4 tiden, checkede vi ind på et guesthouse. Herefter gik vi os en lille tur rundt og se byen, og hold da op hvor er den bare MEGET lokal og ret meget anderledes end hvad vi har set før, mindede mig lidt om en lille by i Afrika. Vi fandt et virkelig flot tempel på vores vej, som de også er kendt for. Efter vores lille gåtur rundt i byen, fandt vi det sted som Georgia og Daniel skulle bo, to fra Australien, og besluttede at her kunne vi da lige få os lidt mad og vente på at de ankom, sådan at vi kunne snakke om hvad vi skulle i morgen.

Dag 128: Lørdag den 16-11 – Mekong delfin – du er sgu sød nok

Op og af sted klokken otte, hvor vi mødtes med de to andre og så var det ellers en halvtimes lang tuk tur,
gennem lækker natur og små landsbyer og ikke mindst utallige bryllupper, da der lige er sæson for det nu, hvor monsoon tiden er stoppet. Vi kom ud i en lille longboat og allerede da vi havde sat os i båden, så vi vores første delfin. Så håbet om at se nogle var ret høje. Vi sejlede ud til et sted på floden, hvor han slukkede motoren og her så vi bare utrolig mange delfiner, eller de samme som bare kom op hele tiden ;) Vi så en sjælden ferskvandsdelfin, som er ved at uddø, den hedder the irrawaddy dolphin. Og hold da op hvor ser den søøøøød ud. Haha. Den har ikke den samme spidse snude, som en almindelig delfin har.

Efter en fantastisk formiddag med at spotte delfiner, så skulle vi endnu engang sige farvel til Georgia og Daniel. Da vi skulle med en minibus hjem kokken 12. Vi blev så først hentet klokken 13. MEN MEN MEN det tog også kun 4,5 time at komme hjem. Hvilket var lækkert, men også rigtig hårdt at skulle sidde SÅ klemt i så mange timer. Åh så var det bare lækkert at komme hjem til et helt tomt tattoo og nyde aftensmaden. Aftenen stod på en bette drink eller to på mekong riverbar og så ned og få en lille is og så hjem og ligge i ens dejlige seng. Mhmm det var sgu lækkert, efter sådan en lang dag.

Silk Island, Fest med staff’et & Mauis fødselsdag

Dag 121: Lørdag den 09-11 – Silk Island og Fest med de skøre
Turen i dag gik mod mod Silk Island, det var sammen med Majs, Julie, Franni, Sara, Kristine. Så var det ellers af sted i to tuk’er, og over på en færge, der kun tog 10 minutter. Da vi kom om bord råbte kaptajnen ned til os at vi skulle komme op, vi griner og går længere ind for at finde ud af at der ingen stige var, vi kigger til højre med en meget LILLE stige ud over rælingen. Haha men op skulle vi jo og hvor var han bare fantastisk, super sød. Vi fik snakket og sunget hans yndlingssang My Heart Will Go On. Men det varmer godt nok mit lille hjerte, at sådan en rar og mand med et misdannet ben, har fundet sådan et godt job!

Efter en rigtig hyggelig bådtur kom vi over til øen, en fantastisk ø med en skøn natur og lokal samfund. Vi kørte forbi et væveri, som laver J Men søde var de bare! Bagefter kom vi hen til der hvor de får silken, og her fik vi hele processen at vide. Fra larve til silke. Her blev jeg ret overrasket, larverne laver sig om til
silketørklæder, hvor vi så hvordan det blev lavet og fik at vide hvor lang

pupper, som er ren silke når de så kan se at larven er ved at være færdig med at forpuppe sig. Tager de dem ud i solen og dræber larven, for at kunne få silken. Så det vil sige at de faktisk slår en masse sommerfugle ihjel – det havde jeg godt nok ikke lige troet.
tid det tager for dem. Ej men det er jo helt vildt! Så vi kom alle til at købe liiiiiidt for meget.

Efter en super god tur til Silk Island eller Koh Dack, tog vi på lucky burger for at spise aftensmad mhmmm :) og så var vi ellers klar til at feste og fejre Mauis fødselsdag. Vi satte os op på taget, men der gik ikke længe før at staffet spurgte om vi ikke ville ned og feste med dem og JO!! De fester jo ALDRIG. Så det skulle vi da og hold nu op hvor var det bare sjovt!! Herefter tog vi videre i byen og festede.

Dag 123: Mandag den 11-11 – Maui’s fødselsdag 22 år – TILLYKKE!!

Op og ned og vække Maui med fødselsdagssang og en bette gave med balloner og det hele og så fik vi ellers morgenmad sammen, hvorefter vi tog på arbejde. Da vi kom hjem stod den på hygge med fødselsdagsbarnet, med sang, kage og gaver og ud og spise lækker pizza på showbox. Et mega hyggeligt

sted og herefter dessert på blue pumpkin, hvor vi spillede lidt musik :)

Phnom Penh i Oktober og November

Puha ..Hvor går tiden bare stærkt og der er bare sket SÅ meget siden sidst.  Men her er lidt af min dagbog, god fornøjelse:

Dag 105: Torsdag den 24-10 – Sidste del af Khmer Rouge retssagen

I dag er vi blevet inviteret af Star Kompuchea til at komme med ind og se den sidste retssag i khmer rouge sagen. Der er kun 4 tiltalte tilbage, dog døde den ene for 3 måneder siden og hans kone som også var tiltalt er blevet erklæret sindssyg. Nu er der kun to tilbage der mangler at få deres dom, som har taget rigtig mange år. I dag var det forsvareren der talte og herefter engang i midten af 2014 kommer den afgørende dom. Da jeg sad inde i retssagen reflekterede jeg over rigtig mange ting fx hvorfor skal disse gamle mænd pines til de måske bliver dømt og bruger deres få sidste dage i et fængsel? For at give de mennesker fred, der har mistet? Men for hvilken grund? Måske er det ikke dem? Eller måske er det dem, men fortjener de stadig en dom efter så mange år? Fortryder de hvad de har gjort? Hvis de har gjort det? Måske sidder jeg foran en forbryder der har slået rigtig mange ihjel, skal de så ikke straffes, selvom det er lang tid siden? Puha jeg synes den var svær! Vi blev visiteret og der var strenge ordre på hvordan man skulle se ud ellers fik vi ellers en masse materialer og blev sat ind i noget der ligner et auditorium, hvor man kigger ned på et glasbur der er ligeså stort hvis ikke større. Med en masse dommere, ministeren og ikke mindst nogle vidner og de tiltalte og nogle der havde mistet. Virkelig spændende at opleve!!

Dag 113: Fredag den 01-11 – OKTOBERFEST

Ja ja selvom at man ikke kan være med til at fejre J-dag derhjemme – kunne vi gi den gas til Oktoberfest her i Phnom Penh! Da vi ankom, var der bare pyntet op som rigtig Oktoberfest, importerede øl , ’tysk’ mad og  tysk liveband – det var fantastisk. Vi fik godt nok festet igennem med 1 liters øl og jægermeister. J Det var sgu sjovt.

Dag 115: Søndag den 03-11 – Danse opvisning på NACA børnehjem

Tidligt op og hen for at se Pernille og Frannis børn danse traditionel cambodjansk dans på børnehjemmet NACA. Det var super hyggeligt og hvor er det bare nogle dejlige børn og et rigtig godt show de lavede.