onsdag den 23. oktober 2013

Mondulkiri - Landsbyliv, Jungle og Elefanter

Dag 72: Lørdag den 21-09 – Afsted til Mondulkiri

Landsbyen
Lørdag morgen var det mega tidligt op og ellers bare en i en bus i omkring 8-9 timer. Efter mange timer i bussen ankom vi endelig til Putang village, som er en lille landsby i Mondulkiri. Det var en lille by med hytter med stråtag, legene børn, bondegårdsdyr der bare render rundt over det hele. Det var rigtig hyggeligt. Vi blev vist hen til en lille hytte, som husede et ældre ægtepar. Der var et lille bål i midten, som nærmest altid var tændt. Efter at vi havde hilst pænt på familien og fået lagt vores ting ind og redt op. Hoppede vi på bussen igen, for at skulle se et vandfald – og hold nu op hvor var det bare et flop! (derfor ingen billeder). Tilbage i landsbyen havde de lavet mad til os, og efter aftensmaden havde de arrangeret et lille show for os, med deres stammedans som repræsenterede deres tur ud i rismarkerne. Bagefter drak vi deres egen hjemmelavede vin, som åbenbart var lavet af hønseblod, blade og vand. Men det var godt nok vildt hyggeligt at stå der i skæret af bålet, som var det eneste lys der var. Nå men efter lidt majs på bålet, gik vi i seng. Vi lå 8 piger som sild i en tønde på række. haha

Dag 73: Søndag den 22-09 – Trekking i Junglen og overnatning i hængekøjer

Den der gode balance ku'
 jeg godt have brugt her!
Men faldte dog ikke i ;)
Troede aldrig at det ville blive lyst – tror det var den længste nat i mit liv. Jeg kunne på ingen måder sove for larm fra dyr, folk der vendte sig. Men klokken 6.30 kunne jeg endelig stå op og så gjorde vi os ellers klar til den længeventede jungle tur. Vi havde ikke regnet med at det skulle blive en mega svær tur, da vi ser hvad alle folk har på af tøj og så fordi at de har valgt at slæbe 20 unge mennesker med ud i junglen. Men ja så kan man da kun blive overrasket! Det startede rigtig stille og roligt ud, hvor vi skulle balancere over floder på træstammer (frygtede lidt at jeg skulle falde :/ haha). Men da vi kom ind i den rigtige jungle, ja så var det noget helt andet. Ikke nok med at det var lidt hårdt, så kom vi også til det sted hvor der var igler – hvilket jeg på ingen måder synes var sjovt. Du kunne se at de små bæster kravlede ned i dine sko! Og det skal lige siges at det godt kan mærkes når en igle har suget sig fast! Da vi endelig havde nået et åbent område, stod vi alle og smed skoene og vores stakkels guide rendte frem og tilbage for at hive dem af os. (de er fucking svære at få af!!)  Det var simpelthen så ulækkert og tage sin strømpe af og finde fem sataner sidde og bevæge sig på sin fod! AD AD AD
Igle tjek :/

Vi prøver lige at vaske
bare lidt af mudderet af.
Så er der sgu hængekøjer :)
Lige før frokost begyndte det bare at stå ned i lårfede stråler. Hvilket jo selvfølgelig resulterede i at jeg faldt på røven og blev total mudret. Til frokost stoppede vi ved et vandfald og fik vores frokost og igen blev der lige tjekket for igler. Efter frokost trekkede vi videre op af bjerget, stejlt op ad, hvilket bestemt ikke var nemt når alt pludselig var mudret pga. regnen. Efter mange timers trekking ankom vi endelig til vores camp, hvor dem fra landsbyen havde fikset vores hængekøjer under en presenning. Jeg var mega smadret så jeg smed alt mit våde og mudrede tøj og hoppede ned i hængekøjen. Jeg kort tid efter begyndte det at regne igen og ja gæt engang presenningerne var ikke tætte, så blev simpelthen så våd og ikke mindst min hængekøje. Aftenen brugte vi på at tørre hængekøjer og tøj foran bålet. Heldigvis blev der også lidt tid til at riste skumfiduser og varme ”sweet patatos” i bålet, inden det var sengetid.


Bål hygge med skumfiduser :)

Dag 74: Mandag den 23-09 – Trekking i junglen og hjem til landsbyen på elefant ryg

Og så er vi på den igen.
Det var ikke meget søvn jeg fik da, det igen om natten begyndte at regne. Alle mine ting inklusiv mig selv L Efter morgenmaden var det endnu engang tid til at bevæge os gennem junglen. Denne her tur var dog ikke så slem som gårsdagens tur, som for resten var på lidt over 20 km. Nå men da vi skulle gå gennem et langt stykke med mange igler, sagde vores guide at vi på ingen måder måtte stoppe op, men bare fortsætte indtil et åbent stykke. Det var vildt ubehageligt at man bare kunne mærke iglerne i skoen og se at nogle var på vej op af benet. Så vi tonsede igennem junglen indtil vi kunne stoppe og blive befriet fra de mange bid. Herefter gik vi et lille stykke mere, da vi kommer til en kæmpe flod står der en masse elefanter klar til at tage os over på den anden side J Det var nu lidt sjovt. Efter frokost måtte vi bade med elefanterne og vaske dem. Derefter var det ellers en to timers tur tilbage på elefantryg. Må ærligt indrømme at det ikke lige var mig, det var virkelig ubehageligt at sidde i den lille kurv.
blev drivvåde, da jeg lå yderst og presenningen ikke gik helt henover mig. Den morgen synes jeg absolut ikke det var sjovt mere og jeg må ærligt indrømme at jeg var lidt ynkelig.

Krydsning af flod, vaskning af elefanter, og hjem til landsbyen i en lille kurv sammen med Jamie
Da vi kom tilbage til landsbyen, var der ikke lang tid til at slappe af i da vi skulle se solnedgangen på en bjergtop, hvor man kunne se hen til bjergene i Ratanakiri og den vietnamesiske grænse. Da vi var tilbage i landsbyen ventede der os en lækker BBQ og kolde øl og sodavand, lige hvad man trængte til efter en super hård trekking tur. Ved 22.30 tiden kravlede vi i seng. Utrolig nok sov vi meget bedre denne nat end de to andre, hvilket dog nok skyldtes at vi var noget udmattede.

Dag 75: Tirsdag den 24-09 – Hjem til vores kære PP
Vi vågnede ved 8-tiden, stod op, pakkede vores ting sammen og gik ud for at spise morgenmad. Efter lang tids venten, var vi endelig klar til at tage hjem. Eller vi havde lige et hurtigt stop på en kaffeplantage, mhh lækkert :) 

Den lange køretur på 8 timer var dog lidt svært at overskue, og vi ville virkelig bare gerne hjem. Stanken i bussen af 20 mennesker der ikke havde badet i 3 døgn, gjorde bestemt ikke turen mere behagelig. Klokken 19.15 nåede vi endelig Tattoo. Aldrig havde jeg troet jeg skulle sige det, men jeg glædede mig virkelig til at komme hjem til Phnom Penh, hjem til en dejlig blød, tør seng og et dejligt varmt bad!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar