"Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring..."

Mig og min cykel :)

Det nye skoleår er startet på vores skole, så efter at børnene har studeret hårdt på det sidste og haft deres final exam – gav inspektøren dem/os fri. Her brugte Julie og jeg vores dag på at være kulturelle, så vi hoppede op på vores cykler, som vi købte for en måned siden. Haha. Efter vi fik dem pumpet op af en rar lokal mand var vi ellers klar, eller så klar som man nu kan blive, til at cykle i Phnom Penhs gader. Her er der nemlig INGEN regler, jo måske den der er størst kommer først. Så når man så skal krydse en tæt trafikeret vej, skal man jo selvfølgelig bare lukke øjnene, sige 1 2 3 NU og så cykle ud og håbe på at de kører udenom dig. J

Vores første stop var Toul sleng museet, som er en gammel skole, som under Khmer Rouge tiden blev lavet om til et fængsel. Det var rigtig spændende at høre om og ikke mindst den guide vi havde, hendes børn og mand døde under krigen.

De små celler som de havde.

Så er Julies cykel ved at blive lappet

Da vi var færdige var Julies cykel flad igen. Så en sød mand hjalp med at få lidt luft i igen, så vi kunne køre hjem, hvorefter vi fik den lappet, hvilket var en meget sjov oplevelse og meget lokalt!

National Museu

Efter frokost begav vi os igen op på cyklen og af sted mod National Museet, hvilket  også var ret spændende, jeg lærte i hvert fald en del nyt ;)

Turen hjem skete desværre midt i myldretrafikken – så vi troede lidt vi skulle dø et par gange. Haha. Men ellers gik det super fint. Synes faktisk det var rigtig lækkert at cykle og opleve Phnom Penh selv og generelt bare være lidt mere fri. Det var nu en dejlig dag J