fredag den 30. august 2013

Hygge, undervisning og gode dage på skolen og på børnehjemmet

Hold nu op - kan da slet ikke forstå hvor alle dagene bliver af. Ugerne hernede går simpelthen så hurtigt!!

Srey Pich og Kimhoa to små i vores fællesklasse
Jeg er blevet rigtig glad for at undervise og ikke mindst de dage, hvor jeg kan se og mærke at børnene rent faktisk har lært og husket det som jeg har undervist. Vi har arbejdet meget med daglig tale og ikke mindst udtale - hvilket har givet dem mere selvtillid og mod på at tale, så det er bare mega lækkert at de tør at snakke, selvom det er forkert sagt, så forstår vi jo godt meningen med det. :)


Julie og jeg har også fået et kæmpe skulderklap fra inspektøren på skolen. Da hun en dag efter at børnene havde haft test at hun kunne se og mærke at børnene var blevet meget bedre siden vi kom. Tror det har meget at gøre med at vi bliver og at de har været vant til i en laaaaang periode kun at have to ugers volontører. Men vi kan helt bestemt også godt mærke at de er blevet bedre og har rykket sig en del - så det bliver spændende at se hvor langt de er nået når vi rejser. :) Børnene har stadig rigtig svært ved at tro på at vi bliver lang tid.
En sjov lille historie - Vi fik en ny frivillig for to uger siden, jeg siger til børnene at de skal hilse på den nye lærer - og pludselig blev alle børnne stille, hvorefter min khmer lærer og børnene snakkede sammen og først derefter begyndte de at vise interesse - det viste sig, at de troede at hun skulle undervise istedet for mig. haha.

Så er vores projekt
med billeder og navne
endelig hængt op på væggen.
Til stor begejstring for elever OG lærerer
Børnene havde her i torsdags deres Final Exam, så igår stod dagen bare på hygge og så har de fået fri på mandag - hvilket jo bare er bonus for mig ;) Men så på tirsdag, bliver klasserne lavet om og der kommer nye bøger osv. det er ret spændende at være med til synes jeg og glæder mig til at se hvordan de har klaret deres test!! Føler lidt at det også er mig der bliver testet haha :/


På børnehjemmet går det også rigtig godt - vi har lavet perler og hygget med børnene. Der har været en lang perioede hvor børnene ikke har været "hjemme", da deres rigtige forældre har hevet dem hjem til provinserne, da der har været meget tale om demonstrationer her i Phnom Penh pga valget - dog er dette ikke sket og nu er de tilbage :D
Der er nok kun en eller to som rent faktisk er forældreløse, ellers har de alle forældre som har smidt dem på børnehjem i håb om en bedre fremtid for dem.
Så bliver der lavet perler med moren på børnehjemmet
og de ældste piger, super hyggeligt!!
...og det kræver stor koncentration!











  

søndag den 4. august 2013

Syg og en MEGET afslappende weekend

Tirsdag 30-07 –  Søndag 4-7 

Puha det var hårdt at skulle op tirsdag morgen, tror heller ikke at Julies og min mave har været særligt glad for det mad aka fisk vi fik i weekenden.

Men det gik stille og roligt – er begyndt at føle mig rigtig tryg og sikker som Teacher Heidi, specielt når jeg underviser. Så det går over alle forventninger.

Ellers har jeg desværre ligget syg resten af ugen. Lidt træls og UTROLIG kedeligt. Lørdagen havde jeg fået det lidt bedre og vi var nogle der tog til et mega lækkert hotel, nemlig hotel kabiki - det var bare et super lækkert sted, nærmest en oase. Om aftenen tog vi i biografen, bare for at lave lidt (hvilket man godt kan tillade sig, da det kun koster 3 dollars) :D 

Idag, søndag har jeg haft det rigtig fint og Rikke, Charlotte, Julie og mig tog os en lille gå tur til et marked og et shopping center - så alt i alt en mega hyggelig dag og meget afslappende. 

Shihanoukville = kom sol, kom strand, kom kolde øl :D

Fredag 26-07 – Mandag 29-07
Der er valg i Cambodja - hvilket er ret spændende at følge. Den samme regering har siddet der i 25 år, så det er meget spændende at se om de bliver væltet af pinden. Men dette bliver først offentlig gjort om en måneds tid. Men pga. af valget har det givet os nogle fri dage, Julie og jeg havde fri fredag og mandag, hvilket var super lækkert, da vi havde planlagt at tage til stranden som er en 4-5 timers lang bustur væk.
-      
Brugte fredagen på at slappe af og bare fede den. Vi ventede på at de andre skulle få fri så de kunne bestemme sig for om de ville med på weekend tur til Sihanoukville. Det endte så kun med at det var Julie, Franni og mig der tog af sted. Vi havde forventet en bus tur på omkring 4-5 timer dog endte den med at vare over 7 timer!! 
Dette var fordi at der var mega mange og ekstremt lange optog i Phnom Penhs gader. Det tog os 2,5 time bare at komme ud af byen!


I bussen mødte vi en sød tysker, som Julie delte værelse med og så om lørdagen kom Caroline (som er fra Cananda) og overtog værelset.
Det var en mega hyggelig weekend med masser af afslapning, sol og strand = mega lækkert og lige hvad jeg havde behov for.Vi fulgte valget om søndagen, hvor vi også hørte fra de andre piger at de var blevet låst inde på vores hostel, da der var nogle der lavede ballade i byen.
Får barberet ben med tråd
haha noget jeg aldrig gør igen! av
Busturen hjem var meget stille og rolig det tog os kun 4,5 time – så det var mega dejligt.
Mums - lækre hummer på stranden :)




Første uge som Teacher Heidi

Mandag 22-7 - Torsdag 25-7 
Anan som skriver af efter mig i pausen efter en
"undervisning"/dans i "Åhh boogie boogie" :D
Sååå den første uge som teacher Heidi er gået og det er bare gået rigtig godt. Selvfølgelig har det været en hård uge med mange nye prøvelser. Men jeg er ved vænne mig til det - eller det er vi begge to. Vi har været på børnehjemmet to gange, det har nu været meget hyggeligt og vi har begge fået den føelelse af, at vi på et senere tidspunkt kommer til at bruge (meget) mere tid derhenne. For det er simpelthen så dejligt at se, at de er begyndt at åbne helt op for os og virkeligt begyndt at tro på at vi er nogle der bliver. De har været vant til voluntøerer der har været der i 2 uger - 1 måned.

Wuhuuu så kom den første weekend

Fredag 19-7 Nightmarket, fest og hygge 
Fredagen, selvfølgelig efter arbejde, tog vi på nightmarket, hvor Pernille og Frannis børn skulle opstræde. Det var virkelig hyggeligt at se det. Ellers stod resten af aftenen på billige cocktails, hygge og fest i Phnom Penhs gader.

Lørdag 20-7 Landsbyer, eksotiske dyr og en fantastisk munk

Lørdagen tog vi (mig, Franni, Mai-Britt, Pernille, Maria og Skylar) på eventyr. 6 mennesker i en tuktuk i 2 timer ud på landet, var en ret sjov oplevelse. God udsigt med små landsbyer, folk i rismarkerne og fuldte biler med mennesker.

Vi ankom og det viste sig så at være lidt ala en zoo, egentlig meget hyggeligt. Men det jeg vil ligge mest vægt på er, den her munk! Lige inden vi kørte tilbage så vi at oppe af en utrolig lang og stejl trappe kunne vi se et tempel. Vi bevægede os derop og det var bare det mest fantastiske sted, jeg nogensinde har set - det var simpelthen SÅ fredfyldt. Den her munk fulgte os rundt, han var bare super sød og prøvede at fortælle os en masse.





Søndag 21-7 Anton dine bukser er revnet - Awkward!
Dagen gik med hygge og planlægning af Julies og min første uge med undervisning. Vi besluttede at jeg skal undervise de mindre børn fra 5-10 og Julie tager de lidt ældre fra 10-16 år.
Ellers gik mig og Maria en tur til the olumpic stadium for at se hvad der skete. Her fik vi set hvordan de laver aerobic og det skal jeg bare SÅ meget prøve. Det ser vildt sjovt ud. MEN da jeg rejse mig op fandt jeg ud af at jeg havde mega hul i bukserne - super pinligt tror da nok lige at der var nogle cambodianer der fik set en hvid røv.. haha..

Undskyld, men skal jeg være lærer eller pædagog?

Onsdag 17-7 - fredag 19-7
Så kom dagen hvor vi skulle se vores sted – vi havde dagen i forvejen fået af vide at vi skulle følges med fire andre frivillige, hvoraf to af dem er frivillige nu og de to andre skal være her i to uger. Vi sad meget spændte og ventede på at blive hentet af ham som ejer børnehjemmet, da han ejer sin egen tuk tuk og altid henter sine frivillige.
Til dem der ikke ved hvordan en tuk tuk ser ud :D

Vi ankom til skolen, hvor vi finder ud af at vi skal arbejde fra 8-10.30, herefter skal vi følge de børn som kommer fra New Way of Life tilbage til børnehjemmet – som kun ligger 5 minutters gang fra skolen. Børnehjemmet er MEGET lille og der er også kun 11 børn. Vi legede lidt med børnene og ellers så snakkede vi bare. Vi har fået at vide at vi selv må bestemme om hvad vi vil lave i vores pause, som er fra 10.30-14.00 – men de gjorde det meget klart at de helst vil have at vi bliver på børnehjemmet. Og så skal vi følge nogle nye børn fra børnehjemmet hen til skolen og derefter undervise fra 14.00-16.30 og igen når vi er færdige skal vi følge dem tilbage hvorefter vi skal køre i en halvtimes tid i tuk tuk hjem igen.


Vi kom hjem og var fyldt med frustrationer og negativitet, da det jo overhovedet ikke var det som vi havde regnet med at skulle lave dette halve år. Det hjalp dog lidt da vi fik at vide at de andre piger havde haft det på nøjagtig samme måde.

Torsdag og Fredag gik meget bedre og Julie og jeg var rigtig positive og sikre på at det her nok skal blive godt. Alt dette skete efter vi havde en god snak med vores inspektør på skolen. Og hun er MEGET åben for nye muligheder og projekter. Så vi er sikre på at vi kan få lavet rigtig meget pædagogisk i disse klasser! Så vores weekend startede med masser af positivitet. :)

De 2 første intro dage - for fuld udblæsning

Mandag 15- tirsdag 16. juli 

Den første uge stod på introduktion, sightseeing og observation. Så puuuha  der skete en del :)

Mandag 15-7 - Forfærdelig historie, mærkeligt sprog og billige øl
Dagen startede tidligt dvs. kl. 8 men på grund af tidsforskellen var vi alle meget kvæstede da vi ikke kunne sove natten i forvejen – mega øv. Men ellers stod dagen på intro… Vi så selvfølgelig de andre frivillige som er ankommet omkring samme tid som os, hvilket var meget rart, men sjovt nok så skal alle være her i 2 – 4 uger maks. Hvilket jeg synes er meget mærkeligt og sikke dog en udskiftning der kommer. Men det er jo altid dejligt at måde nye mennesker J


Resten af dagen stod på at høre om Cambodjas historie, hvor korrupt landet er såsom politiet og regeringen, do’s and don’ts – Hvordan man hilser ordentligt, hvordan man sidder ved bordet og hvordan ens fødder/ben skal vende i forhold til bordmanerer. Haha ja ja nu må vi se om jeg husker det. Nårh jo de har også en sjov måde at skåle på, hver gang de er i byen og skal drikke skal man ALTID skåle og have begge hænder på glasset når man vil tage en slurk – de må jo blive super hurtig fulde!!! Haha

Til frokost tog vi hen på noget der hedder Russian Market, hvor der er lokalt mad og MEGET varmt! Men ret hyggeligt alligevel. Jeg blev væk fra de andre så jeg gik med nogle af de andre, hvilket og var rigtig dejligt.
Efter frokost var det tilbage til kontoret og så stod den ellers på Khmer lektion, som er deres lokale sprog og åhhh gud hvor er det bare et svært – og sikke mange blå bogstaver de har (konsonanter, til dem der var i tvivl)



Puuuuhaaaa efter en, uendelig lang dag, eller sådan føltes det godt nok, kom vi endelig hjem til tattoo guesthouse (der hvor vi bor), hvor der blev slappet max af med lidt mad, kortspil og hygge mens regnen stod ned i stænger udenfor. Da det havde aftaget lidt tog vi alle ind til The Riverside, sammen med nogle andre volontører og fik en bette øl til KUN 5 kr. – jeg tror da nok liiige at jeg kan holde til det J

Dag 5: Tirsdag 16-7 - Spændende STOP i Phnom Penh
I dag stod på sigtseeing i Phnom Penh. 
Første stop hvor The olumpic stadium, her kan vi komme ned og tage os en lille dukkert en gang imellem og vi fik også at vide at mange cambodianere samles og laver yoga sammen om aftenen – så det er da helt sikkert også noget jeg skal prøve ;)




 Andet stop var et buddhistisk tempel – det var rigtig flot, meget som jeg havde forventet.



Tredje stop var the royal palace, lige pt er der store plakater af dronningen, fordi hun lige har haft fødselsdag.

Fjerde stop, var endnu et marked med tøj, souvenirs osv - det hedder Central Market. 

Femte stop var liquid street – en gade hvor alle barene er – dejligt at vide når vi en gang skal tænke på at gå i byen.

Sjette stop, var det som jeg havde set frem til på hele turen i dag, nemlig The Killing Fields – vi fik høretelefoner og så kunne vi selv gå rundt og høre om, hvad der var sket hvor og hvorfor. Det var utrolig spændene, uhyggelig og forfærdeligt.




Syvende stop – VELKOMST MIDDAG. Vi skulle ud og spise meget lokalt mad som de havde bestilt og så ellers bare hygge og snakke med de andre frivillige. Her vi også at vide hvornår vi bliver hentet i morgen, vi bliver hentet klokken 7.30 – så tidligt op skal vi J